• I dag er alles øjne rettet mod Washington, når Zelenskyj besøger Trump

    ソース: BDK Borsnyt / 27 2 2025 23:17:01   America/Chicago

    Godmorgen! I dag mødes Donald Trump og Volodomyr Zelenskyj i Det Hvide Hus for at underskrive en mineralaftale. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Den danske transportgigant DSV er i stormvejr, og nye fortrolige dokumenter belaster formanden. Professor Mikkel Vedby Rasmussen er grundlæggende fortrøstningsfuld. Men de næste fem år bliver »absurd farlige« – og Danmark er særligt udsat. Forfatter Ida Ebbensgaard advarer om skepsis over for kunstig intelligens: Vi går glip af »superkræfter«. Topøkonomer nedtoner udgiftskrise: Det er blevet markant lettere at finansiere oprustningen af Forsvaret. Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, varsler et nyt markant opgør med bureaukrati i det offentlige: Ansæt en »oprydningsgeneral«. Dagens vigtige: Zelenskyj og Trump mødes for at underskrive aftale Fredag tager USAs præsident, Donald Trump, imod sin ukrainske kollega, Volodomyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus, hvor de vil underskrive en mineralaftale. En aftale, som den ukrainske præsident hårdnakket har kæmpet for skal indeholde en form for sikkerhedsgarantier fra USA. Det tyder dog ikke på, at det ønske går i opfyldelse. Forud for mødet er et udkast til aftalen nemlig blevet lækket til flere internationale medier. Her står der intet konkret om amerikanske sikkerhedsgarantier, der kan være med til sikre Ukraine mod angreb fra Rusland efter en eventuel fredsaftale. Ellers er det sparsomt med detaljer. Ifølge udkastet vil der blive oprettet en fond, hvori Ukraine skal placere 50 procent af indtægterne fra blandt andet mineraler, olie og gas. Fonden har så til formål at investere pengene i projekter i Ukraine. Det står ikke beskrevet i aftalen, hvor stor en del af indtægterne USA vil få. Mødet mellem de to præsidenter kommer, efter Trump i sidste uge lod Europa stå måbende tilbage, da han på sociale medier kaldte Zelenskyj for »en diktator«. Torsdag aften lod Trump dog til at bløde sin ellers hårde »diktator«-kommentar om Zelenskyj op. »Sagde jeg det? Det kan jeg ikke tro, at jeg sagde. Næste spørgsmål,« svarede Trump, da han af en journalist blev spurgt til, om han stadig stod ved sin udtalelse. Antydningen af et skælmsk smil spredte sig over præsidentens læber, mens flere af de fremmødte journalister begyndte at grine. Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, kalder svaret »klassisk Trump«: »Trump elsker overskrifterne, og de cementerer hans position som præsidenten, man ikke kan regne med. Det giver ham en bedre forhandlingsposition, tror han,« siger USA-korrespondenten. Jacob Heinel Jensen fortæller, at der særligt er én ting, man skal kigge efter, når hele verdens øjne rettes mod Det Hvide Hus: »Det, vi skal kigge på, er formen. Forholdet mellem Zelenskyj og Trump. Virker det lidt varmere – eller mere køligt?« Præsidenterne ventes at mødes tidlig aften dansk tid. Følg med på Berlingske.dk. Fik du læst? Business | En whistleblower slog alarm. Og nu er milliardsats i pensionskasse endt i totalt kaos: »Det beklager vi over for medarbejderne«. Internationalt | Trump virker fastlåst. Og Putins fortælling vinder frem i Washington, skriver USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i en analyse. Privatøkonomi | Brugte elbiler vælter ind over grænsen – sådan finder du det bedste køb God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/i-dag-er-alles-oejne-rettet-mod-washington-naar-zelenskyj-besoeger
シェアする